Grenache Noir (alias Garnacha, Alicante, Cannonau)

Grenache-druens oprindelse skal sandsynligvis findes i det nordøstlige Spanien, hvorfra den i løbet af 1600-tallet bredte sig til Roussillon og via Languedoc nåede Sydrhône i sidste halvdel af 1700 tallet. Her kom Grenache for alvor til at spille en rolle under genplantningen af vinmarkerne efter Phylloxera-epedimien, fordi den hurtigt kunne levere store mængder vin med masser af alkohol.

Grenache er verdens mest beplantede rødvinsdrue og en typisk Middelhavsdrue, der er meget modstandsdygtig overfor varme, tørke og vind. Til gengæld modner den sent og er med sit tynde skind et let offer for råd. Netop den kraftige Mistralvind, og dens evne til at tørre druerne efter regn er en af årsagerne til, at Grenache når sit højdepunkt i det sydfranske.      

For at Grenache skal kunne yde det optimale, kræves der et lavt udbytte, helst under 35 hl/hk. Det sker ofte helt naturligt, for Grenache rammes nemt af coulure, uregelmæssig frugtsætning, hvor de spæde druer falder af kort efter blomstringen.

Det er også et krav at høste sent, når druerne er helt fuldmodne eller endda flirter med det overmodne. En Grenache-vin på under 13 % er sjælden interessant – ikke på grund af selve alkoholen, men fordi fenolerne ellers ikke er tilstrækkelig modne. En Grenache, der høstes for tidligt og ved højt udbytte giver blot en bleg, tung vin uden hverken aroma eller struktur.

På grund af druernes tynde skind, kan rene Grenache-vine have en overraskende lys farve, der med alderen relativt hurtigt antager et brunligt skær. Aromaerne går typisk i retning af solmodne røde bær (især hindbær, der kan virke helt likøragtig), blommer garrigue, lakrids chokolade, teblade, hvid peber, jule-krydderier (nelliker, kanel, kardemomme…) og asiatiske krydderier. Vinene har stor fylde, masser af sødmefuld, solmoden frugt, relativ bløde tanniner og lav syre. Trods deres høje alkoholindhold formår de bedste vine at bevare en nærmest naturstridig friskhed og balance.

Ren Grenache mangler imidlertid ofte lidt struktur og har let ved at oxydere. Den har derfor godt af at blive blandet med Syrah og/eller Mourvèdre, der begge kan tilføre tannin og syre udover ekstra kompleksitet. Omvendt findes der mange eksempler på sublim Châteauneuf-du-Pape fremstillet udelukkende af Grenache.

Selvom Grenache-dominerede vine ofte er tilgængelige som unge, er de bedste også meget holdbare og bliver med alderen utrolig bløde, næsten silkeagtige som en stor Bourgogne. På mange måder er Grenache da også de varme vinområders svar på Pinot Noir.  Den har en fantastisk evne til at afspejle sit terroir og giver markant forskellige vine, alt efter om druerne har vokset i ler, sand eller kalk.

Kilde: Vinbladets guide til Châteauneuf-du-Pape 2009 og Hugh Johnsons Vin 2009