Les Vignerons du Mont Ventoux
Vinstokke har været plantet på skråningerne omkring Bedoin siden gammel tid.
Les Vignerons du Mont Ventoux (VMV) blev etableret som kooprerativ i 1924.
Vinmarkerne strækker sig over 1.000 ha i kommunerne Bedoin, Saint Pierre de Vassols, Crillon le Brave, Flassan og Modéne. Heraf er 750 ha AOC Côtes du Ventoux og 250 Vin de Pays og bordvin.
Gennemsnitsydelsen i AOC Côtes du Ventoux er 45 hl/ha mod de tilladte max. 50 hl/ha. Vin de Pays yder 65 hl/ha mod de tilladte max. 85 hl/ha.
AOC Côtes du Mont Ventoux så dagens lys i 1973.
VMV producerer 3,3 mio flasker, hvilket svarer til 70% af produktionen. Resten sælges som bulk.
Vinmarkerne ligger på solbeskinnede sydvestvendte skråninger på Mont Ventoux, Giganten fra Provence, hvor de har en naturlig beskyttelse mod mistralen.
Jordbunden er hård kalksten og gamle aflejringer. Vinmarkerne ligger i højden fra 200 - 500 m over havets overflade, hvor druerne modner i september/oktober.
|