Gigondas

Man udtaler s’et til sidst. Der gør man altså, stol ikke på Deres fransklærerinde.

Det gør man i hvert fald nede sydpå, og i virkeligheden var det faktisk romerne, der fandt på navnet. Gigondas kommer af Jocunditas, det betyder stor glæde og jubel på latin, og fest har der været.

Byen Gigondas i det sydlige Rhône blev grundlagt som rekreationssted for legionærerne fra Anden Legion. De drak også vin.

Senere overgik markerne til kirken, herunder nonnerne fra Saint André klosteret, der dyrkede både vin og oliven. Prinsen af Orange blev endnu senere en stor jordbesidder i området og herre over byen, der i dag tæller færre end 700 indbyggere, næsten alle er beskæftiget med vinen.

Det er et pittoresk sted. Vi befinder os på den nordlige grænse for druerne mourvèdre og grenache, og Gigondas er let at kende på den imponerende kæde af takkede toppe ved navn på Dentelles de Montmirail, kulminationen på de bjerge, der også lægger ryg til Vacqueyras, Seguret, Sablet og Beaumes de Venise, som grænser op til AOC Gigondas mod øst. De kan ligne kniplinger, dentelles.

Mange af de bedste producenter har deres marker på den kølige side af bjerget, mens enkelte, f.eks. Daniel Brusset, kan glæde sig over at høste på solsiden med vine, der smager derefter; ekstremt kraftige, modne buldrebasser, der ofte får et ekstra skud af nye fade.

Den væsentligste skelnen er dog i højden. Der dyrkes vine langt op ad bjerget, op til næsten 600 meters højde, hvor man finder dels et køligere klima, dels en jordbund præget af kalk. På de flade jorde i dalen bager solen uforstyrret, og der er læ for mistralen. Her høstes grenache med et potentielt alkoholindhold, der nærmer sig hedvinsniveau.

Læs hele bloggen her >>>