Domaine Grange Blanche
- ingen hjemmeside
Domænet drives af Karine Biscarrat, der overtog driften efter sin far Roger Biscarrat for nogle få år siden. Karine er 6. generation og driver vingården sammen med sin mand Julien Didier.
En af de tilstødende bygninger går tilbage til revolutionstiden og var oprindelig et stoppested for dilligensen. Herfra stammer navnet Grange Blanche, der betyder den hvide lade, men det var først i 1850, at vingården blev etableret.
På Domaine Grange Blanche hersker filosofien om bæredygtigt landbrug. Domænet blev kvalificeret til "Lutte Raisonnée" i august 2009, og det tilstræbes, at vinene afspejler deres "terroir" (jordbund/microklima).
Vinifikationen er traditionel med afstilkning, gæring og blidt pres på druerne før de får lov at hvile ud i betonkar og foudre (kæmpestore trætønder med 150 - 350 hektoliter vin).
Jordbunden er leret kalksten og markerne er spredt på sydvendte skråninger og mere fladt niveau:
- de skrånende parceller er dækket af småsten, hvor druestokkene Grenache og Mourvédre stortrives og giver fyldige og tanninrige vine
- på de fladere arealer stryger Mistralen let hen over vinmarkerne med Grenache, Syrah og Carignan, der her giver finere vine med mindre tannin. |